Napoleon Solo + Shuffler
NAPOLEON SOLO (DK) + Shuffler (DK)
Stengade, Copenhagen
Entré: 60 DKK
Kl. 21-02
Stengade slår dørene op for en hed aften fyldt med ska og rock steady.
NAPOLEON SOLO
De danske ska-veteraner har mere end 28 år på bagen og er dermed det ældste eksisterende skaband i Danmark. Siden 1984 har Napoleon Solo markeret sig med koncerter i både ind- og udland. Den unikke blanding af amerikansk soul og jamaicansk ska fra 1960’erne samt britisk 2-Tone er karakteristisk for det ni mand store orkester, som sidste år blandt andet spillede på The London International Ska Festival. Napoleon Solo genudgav sidste år albummet Shot! fra 1989 og varmede desuden op til The Specials’ forrygende koncert i Vega.
SHUFFLER
Festen skydes i gang af Shuffler, der er et ungt band fra København med stor kærlighed for den jamaicanske lyd. Shuffler har fundet inspiration i både klassisk rock steady, reggae og britisk 2-Tone, og de seks gutter leverer altid et medrivende show.
