fredag 20. april kl. 22:00 Entré: 60 kr.

Poetry In Mono #6: Girls Love Rallie + Hell Is In Hello + Starcrash

FORSALG

Alle mennesker har en trilogi i sig”, har Rasmus Hald Jensen udtalt, og den er han i fuld færd med at gennemføre. Han har skrevet de to første, hvorfra den seneste Son Of Rock’n’Roll netop har set dagens lys med fine anmelderkommentarer blandt andet fem stjerner fra GAFFA.

Mine tekster handler meget om at sige noget, der ikke er blevet sagt før. Det jeg finder hos mine lyriske forbilleder, er netop vendinger, billeder, hvor man tænker: hvad blev der sagt der? Noget er planket fra nogle andre – noget kommer fra et sted, jeg slet ikke ved, og så finder man ud af bagefter, hvordan det relaterer sig til ens verdensbillede”, fortæller Rasmus aka Rallie, der er manden bag Girls Love Rallie, om sine tekster.

Det selvsikre navn er inspireret af en avisoverskrift, hvor der stod: ’Piger Elsker Rally’, og Girls Love Rallie-frontmanden udpensler halvt grinende og halvt i alvor:

Rallie er mit kælenavn, og bandnavnet er lidt selvsmagende og lidt fedt ikke? Der er ikke nogen grund til, at det ikke skal være for selvfedt. Jeg synes, at det er et meget godt bandnavn.

Selvom han ikke er meget for, at kategorisere det – på trods af åbenlyse referencer på bagsiden af coveret fra klassiske rock-plader, så bliver han dog citeret for, at kategorisere sig i genren nordjysk soul, som er en genre, der er etableret i samarbejde med vennen Rasmus Hedeman (og co-nordjyden) – selvsamme herre, vi vil opleve med Hell Is In Hello denne Poetry In Mono-aften. Så på med tyl, kjole og hvidt, og bered dig på en omgang Soul with a Capital N – det bliver en fest.

Myspace

Hell is in Hello der netop har selvudgivet pladen “Zombie Polaroid” leverer stærk alternativ kammerpop. Der veksles konstant mellem ubekymret solskin og intelligent tungsind, sleske nætter og romantisk kinddans. Det samlede udtryk inviterer sin lytter på en rejse ind i et varmt og melankolsk landskab.

Soundcloud

 

Mens den ene Rasmus (“Hell is in Hello”) ramte komet-hårdt i 2011, kredser den anden Rasmus (“Girls Love Rallie”) på nu tredje årti ufrivilligt upåagtet i de yderste banekurver af det danske indie-univers. Lykkeligvis er svæven ikke ren tidsspilde, så denne aften ramler de to sammen et sted i rummet under navnet Starcrash

DJs: The Banana Hold-Up stiller for første gang i et halvandet år op med det originale set up og ser frem til at sætte gang i dansegulvet før, imellem og efter koncerterne. Det bliver helt sikkert en fest!

Share on Facebook