Vinnie Who + You.You.You.
FORSALG 150 kr (INGEN GEBYR!)
Vinnie Who er pt. i studiet for at indspille sit andet album efter det roste debutalbum ‘Then I Met You’ fra 2010, som bød på sofistikeret discopop med internationalt snit. Denne koncert på Stengade er en eksklusiv intim-koncert idet Vinnie Who kun giver 4 koncerter i Danmark i efteråret. Det bliver ydermere en koncert der kommer til at byde på gamle og velkendte numre, såvel som helt nye, og det bliver spændende at høre hvad han har at byde på denne gang.
You.You.You. er en elektronisk trio fra København, der spiller melankolsk pop med inspiration fra den elektroniske scene i UK og Berlin. Det musikalske udtryk spænder således fra lavmælt inderlighed til rendyrket rave, med et naturligt omdrejningspunkt i forsanger Rasmus Poulsens lyse vokal og tekster.
Efter at have eksisteret i mindre end et år har de optrådt på Roskilde Festival, SmukFest, SPOT, Distortion og Vesterbro Festival – i Roskilde Festivals tilfælde foran 15.000 mennesker på Arena som en del af det toneangivende bandkollektiv, Copenhagen Collaboration, side om side med navne som CODY, Sleep Party People og Alcoholic Faith Mission.
Bandet har endnu ikke nogen officielle udgivelser bag sig, men smed i januar tre livevideoer optaget og indspillet i en iskold fabrikshal på Vesterbro. Se herunder:
You.You.You. – Why R U Still Here? (performed live @ Give Us A Crowd! Sessions) from You.You.You. on Vimeo.

