Samarbejdspartnere

Stengade er afhængig af et godt samarbejde med mange forskellige instanser og aktører i København.

Vi sætter stor pris på opbakningen fra Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning og -udvalg, som har bidraget til, at åbningen kunne blive en realitet og som bidrager til driften af Stengade.

Stengade modtager desuden honorarstøtte fra Kunststyrelsen og Københavns Kommunes Musikudvalg.

Snapslanten har støttet Stengades arbejdsweekender for frivillige.

Stengade har allerede oplevet stor opbakning i kvarteret og har indledt lovende samarbejder med Blågårds Apotek, Kulturhuset Støberiet og Beboernetværket På Tværs.

Tak til Malerselskabet og Malernes Hus for sponsorere al maling til renoveringen af huset.

Stengade samarbejder med Logik & Co. og Tøgern Arkitekter om renoveringen af huset.

Tak til Music Management på Rytmisk Musikkonservatorium for at arrangere Coming Soon-arrangementerne, og tak til Vega og Rust for deres support til Coming Soon-arrangementerne.

Stengade er en del af spillesteder.dk’s kampagne ‘Music Against Drugs’, som fokuserer på narkotikaforebyggelse i festmiljøer, så det er musikken – og ikke euforiserende stoffer – der spiller hovedrollen i nattelivet.