Back to All Events

Telos - Afskedskoncert! + Special Guests: Galge & Kampsport [SE] // few tickets left


  • Spillestedet Stengade 18 Stengade København, 2200 Denmark (map)

Kom med til en afskedsfest hvor det bliver sidste mulighed for at opleve TELOS live! De tager Galge og svenske Kampsport med så der lagt op i kakkelovnen til brandvarm aften for kun 50 kr hvis du køber billet i forsalg!

TELOS:

TELOS er et blackened hardcore band, der kombinerer elementer af mathcore og sludge i et kaotisk, hårdt og dystopisk lydunivers.

Siden udgivelsen af deres selvbetitlede debutalbum i 2016 samt EP’en, " HELIOS / SELÊNÊ " fra 2018, har TELOS turneret rundt i Europa flere gange og delt scene med bl.a. Killswitch Engage, Fit For An Autopsy, Wormrot og Plebeian Grandstand.

Efter flere års pause vendte TELOS tilbage i 2023 med et nyt lineup bestående af medlemmer fra LLNN, EYES, Demersal og Regarding Ambiguity, og udgav deres andet album, Delude.

Delude indeholder noget af bandets mørkeste og mest aggressive materiale til dato. Det er en sonisk tilfangetagelse af kaos og håbløshed. Delude er en fortælling om en verden i forfald: om menneskets ondskab, uvidenhed og utilstrækkelighed og den larmende ligegyldighed, det trækker med sig.

TELOS stopper som band i Marts 2024, og koncerten er derfor den sidste mulighed for at opleve TELOS live.

https://www.facebook.com/telosband/

https://open.spotify.com/artist/5MNU39WnT8c59UQ3mGmQtp?si=prGz4_xTRxKMCeOv3osrbQ

+ Special Guests: Galge

Når man ikke kan leve med at passe ind, må man skille sig ud. Det dansksprogede ekstremmetalband GALGE er nyskabende og har skabt deres egen lyd, ved at nægte de stereotypiske genrekonventioner.

GALGE er et ekstremt metalband, som spiller hårdtslående og innovativt. Bandet blander elementer fra dødsmetal, Black og postrock ved at tilføje smukke akkordpassager, tekniske riffs og usædvanlige taktarter i deres lyd.

Galges musik toppes af forsanger Søren Tuborgs dynamiske og ekstremt brede vokalområde, samt hans knusende dansksprogede growls. Sofus Emil Kromann er en sand ekvilibrist på guitaren, som teknisk og aggressivt smadrer henover lydbilledet. Mathias Lundbæk (trommer) og Halfdan Geertsen (bas) er bandets stabile kerne, med knusende tunge groves, der får bandets lyd til at brede sig ud og fylde.

GALGE har siden deres debutalbum ”Løkkelig” i 2021, været et fast liveindslag på den danske metalscene. Udover at have spillet på de fleste danske spillesteder, har de spillet på SPOT, When Copenhell Freezes Over og sidst Copenhell i 2023.

I 2024 er GALGE klar med deres næste album, som viser deres ekstremt høje kunstneriske niveau. Lyden er kun blevet skarpere og mere gennemtrængende, og de mange liveshows har forstærket bandets sammenspil og tekniske professionalisme. Det lyriske univers handler om kærlighed, menneskelige interaktioner og følelser, der reflekterer over det almindelige liv.

GALGE er toppen af den nye danske bølge af metalbands, som viser at Danmark er leveringsdygtige i bands med internationalt format.

https://www.facebook.com/galgeband/

https://open.spotify.com/artist/73T5m7CyFZeteNbbX6QcgG?si=KTJIH3cKRyKEUTpbbex4vQ


Kampsport:
STUPID HARDCORE FROM MALMÖ
https://kampsport.bandcamp.com
----------------------------------------------
Entry: 50 kr in pre-sale / 75 kr at the door!
Pre-Sale: https://bit.ly/48WwN02