Back to All Events

SORT HØST: Mala Herba + OFFERMOSE + SORTSYN + FABIENNE ERATO


Marken er mejet og Mosekonen brygger i skumringen. Mørket sænker sig når dørene åbner til Sort Høst - glæd dig til en aften med dyster lyd, høststemning og dunkle elektroniske eksperimenter når Stengade inviterer til sort høstfest.

De fire artister på programmet byder på alt fra Dungeon Synth, Industrial doom, Noise, Italo Disco og Ambient

Dør kl. 20. Koncert kl. 21
Entré: 50 (+ gebyr) kr i forsalg / 70 kr i døren!
Forsalg: http://bit.ly/2JDIGQC
____________________________________________________________
Lineup:
Mala Herba
Offermose
Sortsyn
Fabienne Erato

Mala Herba

Kraftfuld heksevokal væves sammen med hypnotiske beats, kolde baslinier og romantiske synthesizerbasede melodier. Der er noget gotisk og dramatisk over Mala Herbas lyd, men alligevel får den dig til at danse med Italo Disco-inspireret bass and rythm.

Mala Herba er lydkunstner og queeraktivist Zosia Hołubowskas solo projekt. Med inspiration fra traditionel musik, magi og dæmonologi i Østeuropa, udforsker Mala Herba queerness og sex-positivitet.

Offermose

Under høje af ben
I en kælder af sorg
Det evige skjul
Hudens Borg

Ud af intetheden træder tonerne renest frem.

Offermose væver en unik stemning af dyster uhygge fra svundne tider med mørke, ambiente og repetitive lydflader På Offermoses tredje og seneste udgivelse fra sidste år, ”Mørkt Forår” medvirker Kim Larsen fra :Of The Wand & The Moon: som gæstevokal.

Sortsyn

I Sortsyns musik mødes skrigende mørke droner, mekanisk støj og hårdtslående beats i en lydmur, der omkranser en verden af rusten friktion og betændt forfald.

https://soundcloud.com/sortsynet

Fabienne Erato

Fabienne Erato - aka den danske lyddesigner og komponist Anne Gry Kristensen - skaber et meditativt, dybt og stemningsfuldt lydlandskab, der synes at stamme fra en dyb afgrund. Langt væk fra overfladen og dens love genskaber musikken tid og regler. På sit selvbetitlede debutalbum (Pomperipossa Records, 2018) har Anne Gry Kristensen skabt et støvet og forbandet lydunivers af klange og rytmer fra en Buchla Music Easel og en transportabel kassettebåndoptager. Resultatet er et støvet og perkussivt lydlandskab. Fabienne Erato har tidligere spillet support for svenske Anna Von Hausswolff på hendes Skandinavien-turné.