Ledig stilling: Frivillig-koordinator til Spillestedet Stengade

Spillestedet Stengade søger en frivilligkoordinator, der vil være med til at skabe rammerne omkring et dynamisk spillested i hjertet af Nørrebro, som primært er drevet af frivillige ildsjæle.

Stengade søger pr. enten 1. november eller 1. december 2019 en medarbejder der, i tæt samarbejde med den daglige ledelse, skal bidrage til at sikre drift og udvikling af én af landets vigtigste scener for ny musik.

Spillestedet er bygget op omkring fællesskaber, kærlighed til musik og berigende publikumsoplevelser. Alt sammen med frivillighed som den kraftigste motor i maskinrummet.  

Hvad er vi på udkig efter?
Du har:
·      praktisk erfaring med koordination af frivillige i et travlt arbejdsmiljø. Teoretisk erfaring på området er en fordel, men ikke et krav.

·      kærlighed til musik og en brændende motivation for at gøre en forskel.

·      erfaring med at arbejde struktureret og selvstændigt.

·      mod på at løfte diverse administrative ad-hoc opgaver på kontoret.

Hvis du har erfaring med kommunikation, PR og eventuelt grafisk arbejde, og kan se dig selv facilitere vores frivillige booking- og PR-gruppe med deres arbejde, er det en fordel.

Praktiske oplysninger
Stillingen som medarbejder på Stengade har et omfang af 20 timer ugentligt, og har som udgangspunkt almindelige kontortider, dog kan aftenarbejde forekomme.
Vi skal høre fra dig senest mandag d. 30. september 2019 kl. 12.00, hvis du vil i betragtning til jobbet. Send mail med ansøgning inklusive CV, relevante eksamensbeviser og eventuelle anbefalinger til bestyrelse@stengade.dk
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Stengades spillestedsleder, Jim Q. Holm, på jim@stengade.dk eller tlf. 3535 5069.

Samtalerne forventes at blive gennemført medio oktober 2019.

GENERALFORSAMLING 2019

Indkaldelse til GENERALFORSAMLING

Onsdag d. 10 april 2019, kl. 18:30, Stengade 18, 2200 København N

 

Foreningen Spillestedet Stengade inviterer til generalforsamling for dets medlemmer og andre interesserede. Årsregnskab 2018 præsenteres, der er valg til bestyrelsen (1-årig periode) samt valg af formand (2-årig periode) og der stemmes om evt. forslag til vedtægtsændringer. Kun medlemmer af foreningen kan opstille til bestyrelsesposter. Officiel tilkendegivelse af kandidatur skal ske per mail senest d. 2 april kl. 12.00 til bestyrelse@stengade.dk. Kandidater skal være minimum 21 år, eller 18 år såfremt man har afsluttet uddannelse indenfor hotel/restaurationsfaget

Forslag til dagsorden, vedtægter, opstillinger
senest d. 2 april, til bestyrelse@stengade.dk.

Regnskab/budget
offentligøres på Stengades kontor 6 dage før generalforsamlingen, fra d. 4 april.

 Dagsorden, indkomne forslag og opstillingslister, samt regnskab/budget
gøres offentligt 6 dage før generalforsamlingen; d. 4 april.
 

Indmeldelse i foreningen kan ske på selve generalforsamlingen, eller her:

https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=d834a4f52f

 

Kun medlemmer af Foreningen Spillestedet Stengade har stemmeret ved generalforsamlingen.
Pris: kr. 100,- for ét års medlemskab.

Kærlig hilsen,
Stengades bestyrelse

                                   

Vejledning til kandidatur https://www.dropbox.com/s/vakkgolpleuzd2k/Vejledning%20til%20kandidatur_2019.doc?dl=0

 

Bestyrelsesmedlem, opstillings dokument
https://www.dropbox.com/s/khr0rnx6u09ab7y/Kandidatur%20%20medlem.doc?dl=0 

 

Bestyrelsesformand, opstillings dokument
https://www.dropbox.com/s/vg5efgaez1xt9qf/Kandidatur%20%20formand.doc?dl=0

 

Evt. spørgsmål rettes til spillestedsleder, Jim Q Holm; jim@stengade.dk, tlf: 3535 5069

Interview med HAPAX

Interview med HAPAX

Italienske HAPAX kombinerer med sikker hånd 80´ernes mørke lyd med moderne Dark Wave og eksperimenterende post punk støjudladninger.  Duoen bevæger sig ubesværet mellem det melankolske og dirrende intense til det noisy og energiske, og musikken er båret af solide, dansable melodier. HAPAX har to anmelderroste fuldlængde albums ude på pladeselskabet Swiss Dark Nights, og har gjort sig positivt bemærket på en række internationale festivaller.

Vi mødte Michele Mozzillo fra HAPAX til en snak inden  koncerten på Spillestedet Stengade, der er bandets første i Danmark.

Interview: Kristine Haffgaard
Foto: Jessica Squillante

LEDIG STILLING PÅ STENGADE

Spillestedet Stengade søger en administrativ medarbejder med flair for økonomi og administration samt lyst til at arbejde med frivillighed og baroptimering.

Brænder du for at være med til at skabe rammerne omkring et dynamisk spillested på Nørrebro, der primært er drevet af frivillige ildsjæle?


Spillestedet Stengade søger pr. 1. april 2019 en medarbejder der – i tæt samarbejde med den daglige leder - skal bidrage til at sikre drift og udvikling af et relevant spillested midt i et af Danmarks mest folkerige områder. Husets centrale værdier er bygget op omkring fællesskaber, kærlighed til musik og berigende publikumsoplevelser. Alt sammen med frivillighed som den kraftigste motor i maskinrummet.  

Hvad er vi på udkig efter?
Vi leder efter en kandidat der er vild med livemusik i uformelle rammer - og har forståelse for at kreativ udvikling og formidling af musikoplevelser forudsætter en intelligent drift og sund økonomi. 

 

Den kommende medarbejders primære funktioner, opgaver og ansvar udspiller sig indenfor følgende tre kerneområder:

•   Administration

•   Økonomi (optælling, daglig økonomi, budgetter m.v.)

•   Bar (sortiment, optimering, lager, indretning m.v.)

Du har praktisk erfaring inden for musik- eller kulturindustrierne. Måske er du uddannet fra Music Management på RMC? Eller Performance Design på RUC? Måske har du selv været frivillig på et spillested eller en festival? Eller en anden kulturinstitution.

Du har en indsigt i og erfaring med at arbejde med frivillighed, og du har en udvidet forståelse for de branchedynamikker, der gør sig gældende indenfor livemusikkens områder. Erfaring med budgettering er en forudsætning, og det er også en fordel hvis du har kendskab til bardrift.

 

Praktiske oplysninger
Stillingen som medarbejder på Stengade har et omfang af minimum 28 timer ugentligt, men kan – efter opgaver og kompetencer – skrues sammen som en fuldtidsstilling med 37 ugentlige timer.

Vi skal høre fra dig inden d. 1. februar 2019, hvis du vil i betragtning til jobbet. Send mail med ansøgning inkl. CV, relevante eksamensbeviser og evt. anbefalinger til bestyrelse@stengade.dk

Hvis du har spørgsmål til ovenstående kan du kontakte Stengades spillestedsleder, Jim Q. Holm, på jim@stengade.dk eller tlf. 3535 5069

Samtalerne forventes at blive gennemført ultimo februar 2019.