Back to All Events

hun_sagde + Special Guests: Standart

  • Spillestedet Stengade 18 Stengade København, 2200 Denmark (map)

Det bliver en poppet aften med rå punk energi når hun_sagde og Standart lægger vejen forbi Stengade d. 23 april!

hun_sagde:

hun_sagde er punket digterpop forklædt i distortede basriffs og energiske omkvæd, der vækker din indre rebel til live. Et mix af ekspressiv energi og et eftertænksomt tekstunivers inviterer lytteren til at reflektere over tilværelsen på godt og ondt.

hun_sagde blev udråbt som vinder af KarriereKanonen 2024, hvor juryen udtalte: “…at man ikke var i tvivl om en kunstner i fuld kontrol. [Musikken] fik lov til at svæve mellem det melankolske og lidt ustyrlige og rå. Og ja, lad os bare sige det – det lidt punkede.

Med sin rå punk-energi gør hun_sagde sig altså bemærket som et livenavn, man ikke vil gå glip af.

Sangen “Grå Skyer” blev i marts 2025 P3’s Uundgåelige og røg direkte i rotation sommeren over. Samme år udkom singlerne “Vissen Blomst”, som havde premiere på Soundvenue, og “Vindueskarm”, som blev Ugens Crush på P3. I oktober 2025 udkom hendes EP ’Til Mit Efter’; en samling af sange, der i reflekterer over ensomheden og de eksistentialistiske tanker, der opstår, når man mister det, man holder af – både til livet og til døden.

hun_sagde har desuden turneret med Zar Paulo på deres 2023-turné ‘Elendig Software Tour’, og har varmet op for navne som Goss og Patina.

Spotify
Facebook 
Instagram

+ Special Guests: Standart
Standart er et dansksproget rockband, der blander hyperaktive trommer, rave-synths og punkenergi med tekster, der insisterer på håb midt i kaos. Musik, der kan smadre dig, en samle dig op igen med det samme. Det giver først rigtig mening, når det bliver spillet højt og sammen med andre. De spiller ikke pænt, og de står ikke stille.
De går på scenen for at vælte rummet, ikke for at pynte det. Lyden er høj, beskidt og melodisk på samme tid. Standart fungerer bedst med publikum. 

De vil være bandet, der giver unge mennesker mod til at være vanvittige, ærlige og sig selv bare i fem minutter eller hele natten. Publikum bliver koret, danserne og olien i hele maskineriet. Når Standart går på scenen, handler det mindre om at kigge og mere om at være med, og grænsem mellem scene og publikum forsvinder. 

Facebook
Instagram
----------------------------------------------------------------------
Entry: 170 kr in pre-sale / 190 kr at the door!
Doors at 8pm!