Back to All Events

Struglaz 20 års jubilæumskoncert / Spillestedet Stengade


Struglaz har i 2018 eksisteret i 20 år! 

Derfor udvider vi HOLDET!
Derfor har vi lavet et MIXTAPE!
Og derfor holder vi en kæmpe KONCERT d. 3 november!

Billet: 75 kr. Early Bird (indtil 14 sep.) Derefter 150 kr. 

Venue: Vores naboer fra Spillestedet Stengade
Lineup: Mund de Carlo, Balthasar, Annelise, MC Ollie, Eco, Aleksander, Milad Genius + de nye stemmer på holdet som løbende annonceres.
____________________________________________________________

Året er 1994.

På Ungdomsklubben Huset på Sankt Knuds vej hænger tre venner ud i læ for kredsens kriminelle vej ud og indspiller deres nye rap-sang ”Just Another Day” på DAT-bånd. Gåturen på 5 min. fra gården til klubben er nøje skemalagt for at vride hvert minut ud af den tre timer lange aftenåbner. Shaf er 14 år og pakistaner, Karol er 13 år og polak og Milad er 12 år og fra Iran.

Deres rap-gruppe hedder ’cAbbY’.

Ingen af drengenes forældre har mange penge. De har hvad de har. Og heldigvis har de klubben. Ofte snakker de om det der med at ”bryde rammerne” og ”ændrer fordommene”. Milad sveder igennem sin halvsorte kappa-polo for at flippe genvejstasterne i indspilningsprogrammet Cubase. Det gør det ikke nemmere at være dansk udlænding når Google endnu er en by i Rusland, så svarene de søger findes ikke i browseren men i lokalet.

I 4 år bliver de håndskrevne rim om ”livet som ung” indspillet i støjen fra den stationære klub-computer. I 1998 går cAbbY i opløsning, men Shaf og Milad fortsætter deres musikalske rejse og tætte makkerskab. Sammen laver de et lån i Shafs storebrors navn, køber en ordentlig omgang musik-udstyr og rykker ind i et kontorlokale på Rentemestervej på Nørrebro. Dag og nat sidder de, som var de limede til lyden, selvlærte og målrettede og producerer musik som aldrig før.

”Skal det her fungere, så kan vi ikke være afhængige af andre mennesker”, siger de til hinanden.

På vej hjem fra vennen Tarek efter en natte-session på Østerbro, går Shaf og Milad som altid og taler med store tanker. At skabe noget større og kunne give noget videre til de yngre er mærkesager for de to bankende iværksætter-hjerter.

”Uanset hvad man laver i livet skal man kæmpe for det”, siger Shaf. ”Det er ikke bare os. Uanset om du er advokat, rengøringsmand eller musiker så er du nødt til at kæmpe for det hvis du vil udrette noget”. Milad nikker og svarer: ”Ja, det er ikke kun os der struggler. Life is a struggle. Struglaz!”

Earlier Event: October 30
The Black Queen [US] + support TBA
Later Event: November 8
Sorte Firkant Musikfestival 2018