Back to All Events

Minuit Machine [FR] + The Pool [DK/UK/AU]


SYNTH/MINIMAL/WAVE/ELECTRO POP

Den franske synth/minimal wave duo Minuit Machine opstod da Hélène de Thoury (Hante.) mødte Amandine Stioui tilbage i sommeren 2013. Herefter blomstrede samarbejdet mellem de to unge Parisiennes, der sammen har fundet frem til en unik kluborienteret lyd, der blander pulsende elektroniske rytmer og kølige, fængslende synthmelodier.

Support: The Pool

Trioen The Pool har medlemmer fra DK, UK og Australien og er bosiddende i Berlin. Med deres mix af pop / dub / synth wave og experimental forvandler de live deres 3 minutters sange til improviserede elektroniske eksplosioner med både cinematiske og punkede elementer.

Dør kl.20:00
Koncertstart: kl.21:00

Billetter i forsalg til 95 kr.: https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=i4mgms9leo

Resterende billetter sælges til 120 kr. i døren.

Minuit Machine [Fr]

Kombinationen af Hélènes knivskarpe produktion og Amandines dybe, melankolske stemme skaber en original og frisk lyd, der har cementeret Minuit Machines kultposition på den europæiske DIY musikscene. Genrereferencerne spænder fra firsernes minimal wave og elektroniske rock, og blandingen af synthesizer, catchy melodier og masser af cool attitude giver Minuit Machine et helt særligt udtryk.

Efter to meget succesrige album, Live & Destroy og Violent Rains og klubhits som Battles, Everlasting eller Sabotage, annoncerede duoen på deres Facebook-side, at projektet Minuit Machine stoppede.

Efter en treårig pause er Minuit Machine nu stærkt tilbage. Duoen har netop sluppet deres tredje LP "Infrarouge" i maj 19, der er blevet meget positivt modtaget.

The Pool [DK/UK/AU]
I flere år har The Pool haft fast base i Berlin, hvor de er en del af klubscenen med et væld af annoncerede og uannoncerede koncerter og events på skæve tider af døgnet. Bandet har en fortættet, klubbet og rå lyd, hvor der lige under overfladen ligger en selvsikker rock’n’roll attitude på lur. En blanding, der udover den tyske hovedstad, har bragt frontmand Martin Bernt og The Pool til klubber og gallerier i Bruxelles og Barcelona.

The Pool debuterede tilbage i 2010 med Ep’en We Will Never Be As Young As We Are Tonight produceret af Jochen Arbeit fra legendariske Einstürzende Neubaten, og så er bandet også et af de få der kan bryste sig af at have udgivet en plade via fænomenet og baren Drone, der en årrække indfangede en helt speciel stemning i sit tætte kælderlokale på Nørrebro. Til efteråret udkommer The Pools andet fuldlængdealbum Smokescreen via det Københavnske label Møs Møs, hvis sange man vil kunne opleve ved koncerten på Stengade.

Earlier Event: September 21
Junglelyd + Ipek Yolu
Later Event: October 5
KIPPENBERGER + Support: TBA