Back to All Events

Xeno & Oaklander [US] + Void Vision [US]


Synthwave + Synthpop + New Wave + Minimal

Stengade byder indenfor til en aften med dansegaranti med to acts, der begge har markeret sig stærkt på synth wave scenen.

100 kr. forsalg: https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=tfqbjembfl

Resterende billetter sælges til 120 kr. i døren.

Xeno & Oaklander er en duo (Liz Wendelbo og Sean McBride fra Martial Canterel) med base i Brooklyn, New York, hvor de indspiller sange fyldt med sfærisk mystik og straight up lækre kompositioner og også arbejder med soundtrack til film. Duoen er især kendt for udelukkende at spille på analoge synthesizers. McBride og Wendelbos kunstneriske dynamik er mere end blot en fælles kærlighed til elektronik, musikken har en filmisk kvalitet, og den minimalistiske synth duo svæver af sted på flotte, drømmende synthesizer lydflader og retro beats.

Xeno & Oaklander har i høj grad været med at udvikle og inspirere den nye synthwave bølge, både i USA og resten verden med deres omfattende produktion og mange turnéer.

Siden debutpladen Vigils fra 2004 har Xeno & Oaklander været dybt involveret i den analoge synthscene og har nu deres sjette studioalbum på trapperne i foråret 2019. Deres seneste remix er for den britiske synthlegende John Foxx and the Maths.

https://xenoandoaklander.bandcamp.com/
Void Vision byder på retro synth og hynotiske beats. Void Visions kølige, analoge sange domineres af Shari Varis sensuelle, kraftfulde stemme. Udtrykket er dynamisk, med en rytmisk og kompleks sangstruktur, der nok trækker på sidste 30 års elektronisk musikhistorie, men også opretholder en stærk følelse af personlighed og sjæl, der giver musikken dens eget liv.

De sidste år har Void Vision turneret flittigt og har delt scene med bands som Gary Numan, Boy Harsher, Clock DVA, Drab Majesty, Crash Course i Science, Eleven Pond og mange andre. Nummeret 'Sour' blev for nylig brugt i den Emmy-prisbelønnede Netflix dokumentarfilm 'Wild Wild Country'. Et nyt album udgives i 2019

https://soundcloud.com/voidvision

Earlier Event: May 30
Monolord [S] - Support: Disrule
Later Event: June 2
RMC præsenterer på Stengade